Træningsforløb med Tom Mortensen

En lille solstrålehistorie om en pige, der fik ændret sit liv!

Jeg har altid været en aktiv pige, der dyrkede massere af sport. Jeg havde styrketrænet i 2 år, men det var aldrig noget jeg gik rigtig op i, ud over at det var god motion. I midten af marts fik jeg så den tossede ide, at jeg ville op og spille på 1. holdet i min håndboldklub. Det ville kræve hårdt arbejde og da jeg til tider var en doven tøs, spurgte jeg Tom om hjælp. Jeg tænkte det ville motivere mig mere, hvis jeg havde en der holdte øje med mig og en, jeg skulle stå til regnskab overfor. Tom var frisk på ideen og d. 30. marts fik jeg mit trænings- og løbeprogram. Vi gennemgik alle styrkeøvelserne og teknikkerne i mit træningscenter.

Det var en helt fantastisk motivation at have Tom på sidelinjen. Jeg hørte fra ham stort set hver dag, så jeg var nød til at trænes og løbe efter planen, for ellers havde jeg intet at fortælle, når han spurgte. Vi løb enkelte ture og lavede enkelte test sammen igennem forløbet. Tom viste mig, at jeg kunne presse min krop meget længere, end det min hjerne syntes jeg kunne. Dette var en kæmpe øjenåbner for mig, og det endte da også med at give bonus. D. 30. marts løb mine første 2,5km uden pause, d. 8. maj løb jeg så hele 10km for 2. anden gang i mit liv!!

Desværre blev jeg rigtig syg ret hurtigt efter mine 10km, så jeg måtte ligge næsten alt min træning, løb og sport på hylden i en lang periode.

Da jeg i slutningen af august endelig var blevet fuldstændig rask, kunne jeg så starte helt forfra med træning og løb. Det var godt nok den længste og mest demotiverende første løbetur, da jeg måtte give op efter 2km. Men takket være mit forløb med Tom, vidste jeg, at det var muligt for mig at komme i ”god form”, så jeg gav ikke op. Jeg begyndte også så småt at styrketræne igen. Styrketræningen gav mig et overskud og en glæde i min hverdag jeg havde manglet rigtig længe, så jeg har valgt at fokusere mere på det, end på mit løb.

D. 24. oktober var så dagen hvor jeg løftede mere i vægt, i alle mine styrkeøvelser, end nogensinde før! Så nu er jeg stærkere end før jeg blev syg.

Arm - før og efter

Første billede er efter min første træning d. 27. august. Andet billede er fra d. 25. oktober. Min overarm er vokset med 2,5cm og jeg er mere end tilfreds med mit resultat.

Mit forløb med Tom har rent ud sagt ændret mit liv. Det lyder måske voldsomt, at en personlig træner kan ændre ens liv, men uden mit forløb med ham, havde jeg aldrig haft motivationen til at kæmpe mig tilbage i form. Jeg havde aldrig haft modet til at starte forfra og da slet ikke på egen hånd. Tom har lært mig, at stole på mig selv og han har hjulpet mig med, at finde den selvtillid frem, som jeg altid har manglet. Aldrig har jeg haft så meget selvtillid og mod, som jeg har nu, ikke kun i træningscenteret, men også i min hverdag og i mit sociale liv. Jeg er blevet en meget mere glad, åben, positiv, frisk og selvsikker pige.

Så tak for alt hvad du har gjort for mig Tom! Det har betydet meget mere for mig end du aner.

Reklamer

Kost- og træningsvejleder Tom Koustrup Mortensen

Du er kommet langt – bare ved at kigge forbi 🙂

Mit navn er Tom Mortensen og er 38 år. Til daglig arbejder jeg som Idrætslærer på Holdbergskolen i Dianalund.

Igennem de sidste 20 år har jeg været engageret håndboldtræner, både for elitehold og på et mere socialt niveau. De sidste par år er jeg gået mere målrettet mod fysisk træning og coaching inden for idræt.
I dag bruger jeg min fritid som fysisk træner i TMS Ringsted Håndbold klub, hvor jeg har ansvaret for den fysiske udvikling for både 1. division damer og dame ynglinge division. Et job, som kræver stor menneskelig indsigt for netop at kunne udvikle den enkelte spiller på dennes fysiske niveau.
Min helt store personlige interesse er Triathlon. På bare ét år, har det givet mig mange fede oplevelser, samt erfaringer i forhold til min egen træning. Kombinationen af svømning, cykling og løb har givet mig en masse glæde og motivation, som jeg nu også kan drage nytte af, i mit arbejde som personlig træner og instruktør.

Min tilgang som personlig træner:
“Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, hvor han befinder sig, og begynde lige der.
For at hjælpe nogen, må jeg visselig forstå mere end han gør, men først og fremmest forstå hvad han forstår.
Hvis jeg ikke kan det, så hjælper det ikke, at jeg kan og ved mere.”
Citat: Søren Kirkegaard

Dette citat, har jeg fået fra en klog ældre mand, da jeg for 10 år siden besluttede mig for at skulle blive en dygtigere træner med fokus på de gode menneskelige kompetencer, jeg har i mit arbejde haft stor fokus på netop det citat – og det har både dem/den jeg træner og jeg selv haft personlig succes med.

Så ønsker DU en træner, der er udadvendt, humørfyldt, energisk, tålmodig, ansvarsbevidst og motiverende, samt en træner som kan give et venligt spark bagi, men samtidig har tid til den lidt dybere snak,
Ja så har DU nu fået muligheden – jeg er altid klar til at hjælpe dig mod dine drømme og mål.

Teoretisk baggrund:

  • Løbeinstruktør ( Fitness Institute/Henrik Duer)
  • Idrætslæreuddanelsen ( Paul Petersen Idrætsinstitut)
  • Svømmeinstruktør ( Paul Petersen idrætsinstitut)
  • Funktionel træningsinstruktør ( Paul Petersen idrætsinstitut)
  • Håndboldtræneruddanelse(DHF )